Country sangerinde
Ester Brohus
Txt © Guco
Book Ester Brohus – Danmarks ukronede country dronning.
Med Ester Brohus’ karismatiske stemme og fantastiske indlevelse fremfører hun country, egne ballader, gospel-klassikere og blues, som begejstrer publikum på spillesteder overalt i Danmark.
Ester Brohus har baggrund i den kristne musik, særligt gospel, som hun sang og optrådte med sammen med sin familie, allerede da hun var barn. Da hun var i sine tyvere, hentede Ester mere og mere inspiration fra amerikansk countryrock og begyndte at komponere sine egne sange.
Debutalbummet “The Perfekt Way” udkom i 1992, og titelsangen hittede stort. Efterfølgende er debutalbummet blevet fulgt af 8 albums, hvoraf 3 har vundet prisen Året Danske Country Album (i 2001 med “Poor Pretty Little Me”, i 2002 med “Come To Me” og i 2004 med “When Times Comes”). Derudover har Ester Brohus vundet 2 priser for sin vokal og en pris for sit sangskrivertalent.
Når man booker Ester Brohus, får man mere end bare musikken. For Ester kan ikke komme udenom, at hun med sin opvækst i Hjørring har en god portion lun jysk humor med i bagagen – en humor som man mærker, når hun deler anekdoter om sit liv med musikken med publikum mellem numrene.
“Country er sundt for sjælen” – Ester Brohus
Kontakt tlf. 26390926 for info og booking af koncert med Ester Brohus.
Eksklusivt indslag med Ester Brohus
Txt © Guco
Book Ester Brohus til et eksklusivt indslag ved firma arrangementet eller receptionen!
“Musikalsk” og “stædig” er to ord som beskriver godt Ester Brohus’ karriere. Ester Brohus valgte tidligt at forfølge sin drøm om at skabe sig en karriere som sanger og sangskriver, og siden pladedebuten Ester og hittet Perfect Way i 1992 og indtil i dag har hun manifesteret sig som vores stærkeste og mest originale country inspirerede artist i Danmark. Country-musik er sundt for sjælen, siger hun. Og hvis nogen skal vide det, så må det om nogen være Ester Brohus.
Ester Brohus skriver selv musik og tekst, som hun fremfører med sjæl og glød. Hun fremstår i dag som en fremragende sangerinde og sangskriver. Hendes musik og tekster er på en gang tidløse og aktuelle.
Ester Brohus forstår at sætte sit helt personlige præg på såvel egne og andres sange. Hun har et stort hjerte for skæve eksistenser. Således er hun aktuel på de danske scener og i de danske fængsler. Den lille sangerinde med den magiske stemme trækker desuden fulde huse i de danske kirker.
Visesanger
Erik Grip
Txt © Guco
Erik Grip er komponist og visesanger, kendt som troubadouren med den karakteristiske ru stemme og kærlighed til Danmark.
Som ung fik Erik Grip sangundervisning, og musikken slap han ikke, selvom han ved siden af tog en uddannelse som arkitekt. Han spillede i studieårene med flere folk-bands bl.a. med Sten Weidinger og Annemarie Brink Olsen. Sammen med sidstnævnte debuterede han med singlen “Pige i Rødt”.
I 1975 kom Erik Grips første eget album så med fortolkninger og musik til Frank Jægers viser.
Siden har Erik Grip komponeret et hav af melodier, hvoraf nogle af de mest kendte og elskede er “Velkommen i den grønne lund”, “Små hjul” og “Rose skal vi danse”.
Erik Grip er desuden blevet meget kendt for sin fortolkning af “Åbent Landskab”. Han har vundet en række priser bl.a. platin for albummet “16 Hits” i 2004.
At Erik Grip brænder for visen og deltager aktivt i sit nærsamfund, er der ingen tvivl om. Han har betrådt flere medlemsposter både som musiker, men også som et interesseret og samfundsbevidst menneske.
I 2013 fejrede Erik Grip sit 50 års scenejubilæum, så det er et menneske, der giver en sikker levering, hvad enten det er solo, i band eller ved syngsammen-arrangementer. Publikum kan se frem til at opleve både gamle og nyere tekster og en smittende spilleglæde.
Kontakt tlf. 26390926 eller info@guco.dk for booking af Erik Grip.
Nærværende som få
Esben Just
Txt © Guco
Danmarks mest autentiske bluespianist
Esben Just er professionel musiker og Danmarks ypperste pianist og sanger inden for New Orleans genren. Kendt for sit swingende piano og sin pågående stemme indtager Esben Just i den grad scenen, når han med beretninger fra New Orleans, inviterer publikum ind i sit unikke univers, bl.a. bestående af gospel, blues og jazz.
Book en unik pianist og historiefortæller, der kommer ind under huden på publikum og tager dem med på en rejse af medrivende New Orleans jazz og blues. Esben Just er et sikkert valg, hvis man ønsker en swingende, opløftende og underholdende oplevelse med musikalsk overskud, energi og nærvær.
Kontakt os uforpligtende på info@guco.dk eller 26390926 for info og booking af Esben Just.
Book Esben Just solo, med trio eller som gæstesolist i en større besætning.
Få svar om priser og muligheder med det samme »
Eddie Skoller er en "rigtig" entertainer
Eddie Skoller
Txt © Guco
Edward “Eddie” Ralf Skoller
Som voksen dansker er det svært ikke at synge, når man siger sætningen “Take It Easy Boy Boy”, og det er svært ikke at tænke på Eddie Skoller, mens man gør det.
Eddie Skoller flyttede med sine forældre til Danmark som 6 årig. I første omgang var det ikke som musiker eller entertainer, at hans karriere tegnede sig. Han blev student fra Stenhus Kostskole og uddannet økonom fra Handelshøjskolen i København. Herefter fik han job i Danfoss og kom senere til Bladkompagniet. Eddie havde dog hele tiden en drøm om at blive entertainer, og i 1968 lykkedes det ham endelig at få foden indenfor på DR.
I 1969 debuterede Eddie med sit eget show, som blev fulgt op af en række meget populære shows i 1980’erne, hvor han bl.a. blev kendt for sange som “What Did You Learn In School Today”. I 1986 spillede Eddie Skoller rollen som pianisten Leo Mathisen i filmen “Take It Easy”.
Når man booker Eddie får man hele pakken med sang og underholdning på højt plan. Man får en super erfaren entertainer, der både begår sig på dansk og engelsk, og som med lethed vil bemærke, hvad publikum vil værdsætte mest og indretter showet derefter.
Kontakt os uforpligtende om pris og booking af Eddie Skoller på tlf. 26390926
Caroline Henderson
Txt © Guco
Siger man Caroline Henderson, må man også sige lækker jazz og hastigt udsolgte koncerter.
Karrieren var i fuld gang allerede, da Caroline Henderson var teenager, hvor hun sang med i forskellige bands. I 1989 dannede hun “RayDeeOhh” med Maria Bramsen (tidligere forsager i Tøsedrengene) – et band der for alvor slog igennem med store hits som “Jeg vil la’ lysets brænde” og “Mandags-stævnemøde”. Bandet gik i opløsning i 1992, og Carolines første soloalbum udkom i 1995. Med tiden er der kommet en hel række soloudspil, og i 2013 udgav Caroline Henderson sit album nummer 11.
Caroline Henderson har vundet hele 8 Danish Music Awards. Hun turnerer og sælger ikke bare sine plader i Danmark men også internationalt. Men Caroline Henderson kan andet end at være en fabelagtig jazz-sangerinde. Hun har komponeret til teaterkoncerter og spillet roller i teater bl.a. “Gasolin Teaterkoncert” (1994) og “Love Songs” (2013). I 2012 lavede hun sin egen koncert / teaterforestilling “Jazz, Love & Henderson”.
På TV har hun optrådt i film og serier bl.a. i “Max Pinlig” (2008), “Julestjerner” (2012) samt senest som vært på “Midtnatsjazz” og medvirket i “Smagsdommerne” på DR2.
På det seneste album “Lonely House” fortolker Caroline Henderson den tyske komponist Kurt Weils musik og de skarpe tekster af nogle af de mange tekstforfattere Kurt Weil arbejdede sammen med.
Kontakt tlf. 26390926 for yderligere info og booking af Caroline Henderson.
Bryan Rice
Txt © Guco
Bryan Rice blev for alvor kendt med singlen “No Promises” (2005) fra soundtracket til komediefilmen Nynne. Sangen var det mest spillede danske værk i perioden 20002009.
Bryan Rice er et godt bud på en fremragende og charmerende popstemme og gæstesolist til jeres firmafest. Book ham f.eks. sammen med vores showband.
Kontakt tlf. 26390926 eller info@guco.dk for info og booking af Bryan Rice med eget band eller som gæstesolist
Bobo Moreno
Txt © Guco
Booking af Bobo Moreno
Bobo Moreno er en meget alsidig og spændende solist. Han udtrykker sig elegant og ubesværet og med stor musikalitet hvad enten, det er jazz, blues, pop eller funk.
Book Bobo Moreno som solist eller gæstesolist eksempelvis med Big Band. Kontakt os uforpligtende om info og booking af Bobo Moreno.
Arvid Nielsen giver et friskt bud på det klassiske crooner-repertoire
Arvid Nielsen
Txt © Guco
Eksklusiv jazzkoncert med en rigtig crooner; Arvid Nielsen
Arvid Nielsen har besluttet at tage skridtet fuldt ud som crooner og derfor samlet en kvartet med rytmegruppen fra DRs Big Band:
Søren Frost (tr)
Kaspar Vadsholt (bs)
Jacob Christoffersen (pn)
Arvid Nielsen huskes af mange for sit store 89-hit Så længe det swinger eller som korsanger i en årrække for de største navne i dansk musik og i forbindelse med TV-shows bl.a. sportskavalkader, DMGP m.m.
Arvid Nielsen præsenterer nu sit friske bud på det klassiske crooner-repertoire, som bl.a. Frank Sinatra, Sammy Davis Jr. og Booby Darin gjorde verdenskendt og elsket. Det er også muligt at booke Arvid Nielsen for en aften med komplet big band.
Kontakt Gunnertoft Booking & Management for yderligere info og booking af crooner Arvid Nielsen på tlf. 26390926 eller info@guco.dk
Annette Heick
Txt © Guco
Annette Heick er en af Danmarks mest begavede kvinder indenfor sang og performance. Godt nok blev hun først kendt som Keld og Hildas datter, men siden har hun vist, at hun så absolut kan stå på egne ben.
Oprindeligt var det dog ikke musikken, hun havde planlagt at gøre karriere indenfor. Fra 1987 til 1996 arbejdede hun som journalist først for B.T. og sidenhen for Se og Hør.
Som sangerinde slog Annette Heick igennem for første gang med Tommy Seebach i 1988 med hittet “Du skælder mig hele tiden ud”. Det var dog først noget senere, i 2005 at hun udkom med debutalbummet “Right Time”. Hun har optrådt med en lang række kendte musikere, medvirket i musicals og været på omfattende Danmarksturnéer med andre store sangere.
Siden Annette Heick blev et kendt og elsket ansigt, har hun være vært på en række TV-programmer både på DR, TV2 og TvDanmark. At hun også har en elsket stemme er tydeligt, da hun har arbejdet med at lægge stemmer til en lang række store tegnefilmsproduktioner.
Amnette Heick ejer en stor portion humor, som man ikke kommer udenom, hverken når man booker hende med band eller til foredrag om det gode grin. Hun er den glade pop-pige, som kan stå på scenen foran enhver form for publikum og starte festen.
Booking af Annette Heick. Kontakt os uforpligtende for info og booking af Annette Heick som solist eller konferencier på tlf. 26390926 eller info@guco.dk
Anne Dorte Michelsen
Txt © Guco
Booking af Anne Dorte Michelsen.
De fleste kender Anne Dorte Michelsen fra sin tid som forsanger i Tøsedrengene.
Siden har hun haft succes med bl.a. Venter På Far og egne udgivelser med salmer og årstidssange.
Anne Dorte Michelsen er blevet mere eftertænksom med tiden og henvender sig bredt til folk i alle aldre.
Kontakt os uforpligtende for info og booking af Anne Dorte Michelsen på tlf. 26390926 eller info@guco.dk